Praktisk info til vores medlemmer

Tilmelding

Tilmelding sker via vores hjemmeside www.svoemogleg.dk. Hvert medlem skal have sin egen profil med eget brugernavn.
Tilmeldingen er gældende fra et øjeblik medlemmet er meldt ind. Det er altså ikke muligt at tilmelde sig frem i tid.
Tilmeldingen er løbende for hele resten af sæsonen, indtil sommerferien, eller indtil vi har modtaget besked om udmelding. Se nedenfor.
 

Holdskifte

Instruktørerne vil løbende vurdere jeres børn, og vil give besked hvis barnet skal flytte hold. Når I som forældre modtager den melding,
sendes en mail til bestyrelsen@svoemogleg.dk med jeres barns fulde navn, holdnr, samt det ønskede fremtidige hold, og så sørger vi for overflytning
hurtigst muligt.
I skal IKKE selv tilmelde jeres barn det nye hold, da det vil medføre dobbelt træk af kontingent.
 

Betaling

Ved tilmelding er det muligt at vælge at betale for den hele (resterende) sæson, eller betale i 4 rater over sæsonen.
Ved betaling i rater forfalder betalingen ved tilmelding, samt automatisk den 29/10-18, den 21/1-19 og den 16/4-19. Der udsendes mails inden
ratetræk.
Husk altid at have opdateret betalingskortoplysninger på det enkelte barns profil, så raten kan trækkes. Vi har ikke adgang til jeres betalingskort-
oplysninger, jf. vores privatlivspolitik.
 

Bad og hygiejne 

I Sorø Helsebad gælder samme hygiejneregler som i andre svømmehaller:
- Der skal foretages afvaskning af hele kroppen UDEN badetøj inden adgang til bassinet.
- Hår skal være rent, og skal som minimum være skyllet grundigt inden adgang til bassinet. Alternativt bæres badehætte.
- Det er ikke tilladt at bære smykker i bassinet. 
- Al adgang til svømmehallen skal ske gennem baderum, og der er ingen adgang med sko på de hvide fliser.
- Eventuelle sår skal være dækket af englehud, almindeligt plaster er ikke nok.
- Der er ingen adgang til bassinet, hvis man er ramt af infektioner eller virus.
- Børn, der endnu ikke er renlige, skal bære badeble eller specielle blebadebukser. 
- Der er badekar og puslerum til de helt små i omklædningsrummene.
- KOM I GOD TID! Der kan være rift om bruserne inden holdstart.
 

Ophold i svømmehallen

Der er ikke forældre i selve hallen under undervisningen. Man må naturligvis gerne hjælpe sit barn ind og til at få svømmebælte på, men vi opfordrer til at forældrene forlader hallen efter de indledende hop. Forældrene kan vende tilbage når legetiden begynder.
Dette gælder naturligvis ikke for Haletudser og Guldfisk. 
På Blæksprutter må forældre gerne se til fra kanten, men vi opfordrer til at forældrene træner i at forlade hallen.
Under undervisningen er det muligt at opholde sig i forhallen, eller i opholdsrummet - begge steder er der kig til bassinet.
For at komme til opholdsrummet følges glasgangen bag damernes omklædning.
 
MAD OG DRIKKE er ikke tilladt i hallen eller i omklædningen.
 
BRUG AF MOBILTELEFONER, TABLETS og PC'er er ikke tilladt i hallen eller omklædningen.
Eventuel foto- eller videooptagelse i hallen skal være godkendt af samtlige tilstedeværende. Det er under ingen omstændigheder tilladt at optage
foto eller video i omklædningsrummene.
 

Glemt tøj og andre effekter

Hverken Svøm og Leg eller Sorø Helsebad tager ansvar for medbragt tøj eller andre effekter. Det er ikke muligt at opbevare sine ting i aflåste rum
i  omklædningen, så vi opfordrer vores medlemmer til at opbevare sit tøj i en pose eller taske under undervisningen, samt ikke medbringer værdi-
fulde genstande. 
Glemt tøj, der findes under rengøring, lægges i boksene i glasgangen bag damernes omklædning. Tøj der ikke er afhentet herfra ved sommerferiens start, doneres til Røde Kors. 
 

Andet

Har du spørgsmål til ovenstående eller andet, er du altid velkommen til at henvende dig på bestyrelsen@svoemogleg.dk.